Da En
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Kontakt

Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie

Billund Kommunes Museer

Morsbølvej 101, 7200 Grindsted

+45 79 72 74 90 | museet@billund.dk

Museumsbutikken/billetsalg

+45 29 47 24 88

Følg os
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Følg os
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Da En

Karensminde

01.01.24 - 01.01.25

Oplevelser og udstillinger

Museumsgården Karensminde

Her dufter af frisk luft, hø og lidt af mødding. Inde fra stalden kan du høre grisene hvine af fryd, fordi forvalteren netop kommer med maden. Nede i engen kan du skimte køerne, som gumler på saftigt enggræs. Fårene kommer dig brægende i møde, og gæssene hvæser syrligt, når du nærmer dig deres indhegning ved søen. Børnene er opslugt af de bløde kaniner - og aner intet om, at det er kaninens fætter de med stort velbehag spiste i Kaffestuens tarteletfyld sidst de var her til en aktivitetsdag. I får øje på de tons tunge arbejdsheste i engen, og foran maskinhuset står den grå Massey Ferguson, som senere erstattede hestene i marken. Museumsgården Karensminde er en hyldest til historien og et udgangspunkt for fremtiden.

Klik her, hvis du vil læse mere om museets støtteforening Karensmindes Venner, som er en stor del af driften og levendegørelsen på Museumsgården Karensminde.

Image00360
Venner med le og hørive
Her er sjove aktiviteter for store og små, som kredser om landbrugets udvikling til en industri. I bliver budt indenfor både i stuehuset og i stalden.

Stuehuset

Du træder ind i et hjem. Kaffen er allerede sat på bordet - det fine stel pynter på bordet i stadsstuen, som om man venter fint besøg. Måske skal sognefogeden, som bor her, vie et ungt par? Det ser ud, som om han netop har rejst sig fra skrivebordet inde i sit kontor. Der ligger stadig lidt papirarbejde. Værelser med opredte senge, tøj, der hænger hen over sengekanten, natpotten i hjørnet, fotografier af familien. Et fadebur fyldt med syltede grøntsager, frugt - endda en flæskesteg. Velkommen hjem på Karensminde - for 100 år siden.

Køkkenet
I dag ser køkkenet ud, som det gjorde i perioden 1920-1950. Kom indenfor og mærk duften af historie. På særlige aktivitetsdage kan du fx også opleve duften af ægte æbleskiver, som man lavede dem i gamle dage - en tradition som i dag videreføres af Karensmindes Venner.
Fadebur
7 A0 A6686
I det gamle fadebur finder du et fint sylteglas med en syltet flæskesteg - saltet og lagt i fedtlage i 1943... ja, du læste rigtigt, 1943.
Image00363
Julepynt til salg i stuehus
Spisestuen med nogle af Karensmindes Venner, der på særlige dage giver ekstra liv til Museumsgården.
Nørkleaften Karensminde
Spisestuen, en nørkleaften i 1915. Familien i sognefogedgården er samlet.
Stadsstuen med gæster
Stadsstuen spejl
Den fine stue - stadsstuen. Her fejrede man jul med den nærmeste familie. Det var også her, sognefogeden viede unge par.
Dobbeltseng m barneseng
Gæsteværelset
Forældresoveværelse med barneseng til den mindste. Gæsteværelset med enkeltsengen blev i en periode brugt som aftægtsbolig for bedstemoderen i huset. Men det siges, at mens gården havde status af sognefogedgård, blev det engang imellem brugt som fængselscelle.

Dyrene på bondegården

Heste, grise, køer og får - og geder, høns, gæs, ænder og kaniner. Alle dyrene på Museumsgården Karensminde tilhører gamle historiske husdyrracer, som museet er med til at bevare gennem et omfattende avlsprogram.

Mor, børn og geder
Piger aer får
I gamle dage havde man ikke kæledyr. Søde og bløde var dyrene, men de var først og fremmest både mad og tøj på kroppen.
Korthorn med kalv
Rød ko med kalv
Rød dansk malkerace og jysk korthornskvæg er nogle af de historiske dyreracer, der er repræsenteret på Museumsgården.
Barnehånd og morhånd og ko
Nogle af køerne vil gerne kløes i panden.
IMG 2970 pige med kanin
Pige med kalv
Og nogle af dyrene er næsten ikke til at komme fra igen, når man først har forelsket sig i deres bløde pels.

Jordens guld

Dufte er en stor del af din oplevelse på Museumsgården Karensminde. Markerne, prydhaven, frugthaven, køkkenhave og forevisningsmarken byder på et væld af dufte - og måske en lille smagsprøve på et jordbær eller et æble. Jorden på Museumsgården Karensminde er beplantet med historiske sorter. Mange af køkkenhavens urter er direkte efterkommere af de frø, som gårdens beboere tog fra efter høsten en dag i 1930'erne. De er bevaret, sået, gemt og gensået år efter år. I dag kan du købe frøene i museumsbutikken. Ligesom avlsprogrammet for de historiske dyreracer, er forevisningsmarken og køkkenhaven en del af bevaringen af dansk kulturarv. Alle sorterne er beskrevet i folderen om hhv. køkkenhaven, som du kan downloade her og forevisningsmarken, som du kan downloade her. De findes også i papirform og som QR-kode ved køkkenhaven.

Læs og forstå mere om livet mellem engen og heden

DSCN3371
Forevisningsmarken præsenterer mange historiske afgrøder, som ikke længere er i produktion på moderne landbrug, enten fordi de var for modtagelige overfor sygdom eller gav for lille udbytte. Her finder du næsten 50 forskellige kartoffelsorter og mindst lige så mange kornsorter.
7 A0 A1027
Staudebedet foran stuehuset er også retableret med samme flora, som pyntede i prydhaven i 1930'erne.

Engen, heden og plantagen - menneskets aftryk på naturen

Lidt syd for Museumsgården Karensminde finder man en grusbelagt sti, som man kan følge på en lille vandretur ind i kulturhistorien og i menneskets samspil med naturen. Mærk den ujævne grusbelægning under fødderne, skovens friske dufte og lyngslettens horisont. På turen møder du et velbevaret hedeareal og museets skov, der vidner om den lokale plantagedrift. Hedens golde og ublide forhold dækkede langt størstedelen af museets omkringliggende arealer. Landskabet omkring Museumsgården Karensminde vidner om, hvordan mennesket gennem generationer har brugt, næret sig og interageret med områdets sparsommelige naturressourcer. Engen var i århundreder livsnerven, men gennem teknologisk udvikling og nye landbrugsformer blev også hedens opdyrkning en vigtig del af den kulturhistoriske fortælling. Naturen fungerede først som ressource for overlevelse og senere som natur- og rekreative oplevelsesrum.

Læs og forstå mere om livet mellem engen og heden

Engvanding
Mor og børn graver grøfter
Den gamle enggård Karensminde kunne takke åen og engen for sin velstand. Muligheden for at grave et vandingssystem gav rigeligt og frodigt græs til kvægholdet, som var gårdens hovedindtægtskilde. Det var hårdt arbejde! I dag er en af museumsgårdens sjove aktiviteter at være med til at grave engvandingsgrøfter...
Mark 1
Hedens opdyrkning blev påbegyndt med ringe succes i 1760'erne, da Frederik 5. inviterede de såkaldte kartoffeltyskere. Forvandlingen fra hede til landbrugsjord tog for alvor fart i kølvandet på krigen i 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Plantagen på KM
Også på enggården Karensminde fulgte man efterkrigstidens tendens efter 1864 og skabte en plantage til at give læ og træproduktion.