Faglighed og forskning
Mark er mere end vores egen mark. Her kan du læse om Marks faglige arbejde og de forskningsprojekter, som Mark også er en del af - lokale, regionale, nationale og internationale.
CULTURE.CLIMATE.EXCHANGE
PURPOSE
Culture. Climate. Exchange empowers young people to move from eco-anxiety to action by linking cultural history, nature awareness, and regenerative thinking. The project strengthens cultural institutions as democratic spaces for youth engagement and develops scalable methods that connect local stories to global climate solutions.
About this page
This page documents the development of Culture. Climate. Exchange and gathers the project’s purpose, partners, methods and activities in one place.
The site is continuously updated as new insights, tools and milestones are developed. It follows the project as it unfolds — from research and workshops to final outcomes.
This project is funded and supported by
Culture. Climate. Exchange is funded by the Danish Agency for Culture and Palaces (Slots- og Kulturstyrelsen) under the Ministry of Culture and the Danish Ministry of Foreign Affairs.
The project is co-financed by all the project partners.
Partners
Denmark
As a cultural history museum with sustainability as a strategic development priority, Mark | Museum of a New Danish History brings strong professional competencies within its historical responsibility areas: agriculture, industry, and tourism. The museum has extensive experience in raising awareness and fostering understanding of complex societal challenges, and in communicating these in engaging and accessible ways. A particular strength lies in connecting past, present, and future perspectives — demonstrating how historical developments shape current realities and inform future possibilities.
Mark has high expertise in co-creation methodologies. The museum has invested in staff training and has built a substantial and well-documented body of experience working with participatory and collaborative approaches. Co-creation at Mark is not an add-on activity but a core methodological framework grounded in dialogue, trust, mutual respect, and the recognition of children’s and young people’s perspectives, experiences, and competencies.
Through co-creative processes, participants are given space to explore and articulate their thoughts and emotions through creative expression. This approach provides a constructive channel for processing for example climate concerns while contributing actively to broader sustainability narratives. By stimulating innovative and creative thinking, Mark´s users are encouraged to imagine and develop new solutions, fostering a sense of agency, hope, and optimism also in relation to climate challenges.
By creating platforms where people can share their ideas, projects, and initiatives, Mark strengthens their sense of empowerment and demonstrates that their voices and actions matter in shaping more sustainable futures. In this way, the museum operates not only as a cultural institution but as an active democratic actor and facilitator of meaningful societal engagement.
Earthways
We offer regenerative learning modules to help educators, facilitators, leaders and practitioners across civil society, education, and purpose-driven organizations build capacity to navigate and respond to social and ecological change.
In a world shaped by growing uncertainty and systemic disruption, the central challenge is no longer control or prediction, but orientation: how to remain grounded, responsive, and connected within living systems in transformation. This calls for a fundamental rethinking of how we learn, lead, and organize our lives – so that we can reduce our ecological impact while enhancing wellbeing, resilience, and collective agency.
At EarthWays, we work with regenerative principles and practices to cultivate the capacities required for this transition. Through our Learning Journeys, participants engage with regenerative methods – understood as practices that restore, renew, and strengthen the ability of ecological and social systems to evolve and thrive – as concrete pathways for aligning ways of living, learning, and working with the conditions that sustain life on Earth.
Our invitation is not to learn about regeneration, but to engage in regeneration as an embodied experiential practice that develops relational and collective intelligence and supports responsible action in complex and changing contexts.
Latvia
The memorial museum of the poet Eduards Veidenbaums, opened in 1958, introduces visitors to the life, poetry, and ideas of E. Veidenbaums, and invites them to explore life on a 19th-century rural homestead.
The museum is open from May to October. Visitors can see the exhibition “More Light!”, an exhibition of old chests and work tools, the contemporary art exhibition “Atkalāčojums,” and an outdoor exhibition telling the story of life at “Kalāči” in the 19th century.
The museum’s main target audience is young people. School programs are offered that help students get to know the poet’s personality and poetry, while also developing creativity, strengthening social skills, and providing opportunities to think and talk about mental health. The museum has its own youth community of young people aged 13 to 25. With the museum’s support, the youth group organizes an annual festival of art, literature, and music. The museum is eager to experiment with unconventional forms of cultural and poetry events.
In the project Culture. Climate. Exchange, together with students, we will create a new museum program that focuses on the interaction between nature and culture, and draws attention to nature and the environment.
Lithuania
Markuciai Manor
Markučiai Manor (formerly the Markučiai Manor Museum, the Alexander Pushkin Literary Museum) is a branch of the Vilnius City Museum, housed in the main residential building on the historic Markučiai estate. Nestling in a park, the building is a good example of 19th-century wooden architecture and interior design. Markučiai Manor seeks to dissociate itself from the legacy of the Alexander Pushkin Museum, which was established in Soviet times, and focuses on the controversial legacy of the Russian Empire in Vilnius. The estate consists of a house and an 18-hectare park, complete with ponds, a chapel dedicated to St Barbara, and a small family graveyard beside the chapel. Inside the house are six well-preserved rooms dating from the late 19th-century. Markučiai Manor works together with the communities of Markučiai and Ribiškės, as well as the Markučiai Day Centre, and often provides a space for their events. Alongside regular educational activities and tours, Markučiai Manor hosts various exhibitions, lectures and gatherings.
Urban games and research
Laimikis.lt (NGO) is a Lithuania-based Laboratory for Urban Games and Research that specialises in co-creating vibrant public spaces through games, cultural routes, community arts and non-formal learning. As cultural innovators, we develop creative methodologies (including games and routes for World Heritage sites and European Capital of Culture opening events) to advance the cultural regeneration of neighbourhoods, towns, and villages, strengthen local networks, and cultivate a strong sense of place. Within the Climate Culture Exchange, Laimikis was instrumental in establishing a local partnership between the Markučiai Manor Museum and Save the Children and in laying the foundation for a new regenerative learning programme to be hosted by the Museum. We contribute to the development of participatory methods that link climate awareness, cultural heritage, and place-based education.
Sweden
Council of the Baltic Sea States
What will happen?
Through co-creative workshops and facilitated community-building activities, young participants will explore climate change in relation to their local natural environments and cultural history. The activities will actively foster engagement at local, national, and international levels, creating opportunities for collaboration and dialogue across borders.
Throughout the process, the partnership will identify and analyse young people’s perceptions of climate, sustainability, nature, and cultural institutions. The project will measure impact through before-and-after data to assess changes in attitudes, awareness, and engagement.
Based on these experiences, the consortium will develop hybrid, cross-disciplinary methods and scalable tools that integrate cultural history, regenerative thinking, and climate action. These tools will enable cultural institutions to continue fostering youth empowerment, participation, and meaningful climate engagement beyond the lifetime of the project.
Ultimately, the project aims not only to increase understanding, but to inspire concrete action and strengthen young people’s sense of agency as active contributors to more sustainable futures.
Masterclasses and taskforce
To strengthen the methodological consistency and cross-partner learning the project includes three dedicated masterclasses. With specialised expertise in regenerative learning and co-creation methodologies, EarthWays and Mark | Museum of a New Danish History form the core of the project taskforce. The taskforce acknowledges and integrates the specific strengths, professional competencies, and local cultural contexts of each case partner.
Via the masterclasses Mark and EarthWays will engage in close dialogue with each case partner to co-design workshops focusing on regenerative learning and co-creation processes. These workshops will be adapted to local conditions while maintaining a shared methodological framework.
The three masterclasses will serve as shared learning platforms within the partnership, ensuring knowledge exchange, methodological alignment, and capacity building across countries.
Masterclass 1: Co-Creation & Context
Introduction to framework and perception of nature: Exploring regenerative approaches.
Introduction to co-creation: Ethics and practice – perspectives from Mark and EarthWays.
Masterclass 2: Methods & Design
Exploration of selected methods for local cases.
Presentation of selected methods: Co-creation, regenerative learning, cultural-historical anchoring.
Introduction to method design: Adapting tools to different target groups and local contexts.
Video soon to be released on youtube.
Masterclass 3: Facilitation & Scaling
Sharing experiences from facilitation and work on scaling methods.
Transformative effects: Reflections on impact and change.
Scaling methods: How to adapt approaches across different settings.
Shared experiences: How to handle emotional responses, open and close processes.
Video soon to be released on youtube.
Pre-study
The project contains a pre-study. Its purpose is to establish a shared analytical foundation across partners before designing workshops, interviews, and local case projects.
The pre-study combines mapping and youth segmentation: identifying where and how to best recruit young people, and defining youth types and motivations based on participation patterns rather than demographics.
It examines the conditions that shape engagement, including trust, agency, access, capacity, and lived experience.
By clarifying what must be understood before action begins, the pre-study functions as a design filter. It ensures that recruitment, interviews, and workshops are grounded, comparable, and meaningful across contexts.
Kickoff-conference
The two-day event marked the project’s transnational collaboration. It brought together the project's partners to establish a shared understanding of the project’s purpose, method and ambitions.
The programme introduced the findings from the pre-study, presented the partner cases, and outlined the co-creation and regenerative learning approach that would guide the local processes in each country. Through keynotes, dialogue and hands-on sessions, the conference created space for alignment, exchange and concrete planning.
The kickoff conference was where the partnership set its direction and built the collaborative foundation for the next phase of the project.
Stay tuned for the next steps in this project, which will include workshops with local school students.
MESTER & MAKKER
I løbet af 2026 påbegynder vi arbejdet med projektet Mester og makker, som støttes af Slots- og kulturstyrelsen.
Mester & Makker engagerer underrepræsenterede unge med udgangspunkt i data fra Den Nationale Brugerundersøgelse. Via samskabende bygge-workshops mellem erhvervsskole og grundskole, skaber de unge et konkret projekt til museets formidling og oplever håndværk som kreativt, teknisk og samfundsvigtigt. Forløbet er et samarbejde mellem Museum Give og Mark. Vi arbejder for at styrke faglig stolthed, nedbryde fordomme og opbygge relationer. Erfaringerne skaleres til nye formidlingsprincipper på tværs af museer.
DEBATINDLÆG FRA MARK
Den 12. december 2025 bragte online magasinet Kulturmonitor et debatindlæg skrevet af Marks museumsleder Carina Serritzlew og museumsinspektørerne Anna Louise Siggaard og Rikke Olafson.
Debatindlægget er en kommentar til museumsreformen af 2025. Artiklen kan tilgås via linket her, eller læses i sin fulde længde nedenfor.
De små museers betydning kan ikke overvurderes
Vores kulturarv tilhører alle. Den er skabt gennem generationers liv, erfaringer og erindringer. Som museum baseret i Billund ser og mærker vi den, når vi kigger ud over den opdyrkede hede, de lange rækker af kartoffelplanter, i fabrikshallen hos Lego eller ved gaten i Billund Lufthavn.
Den er vores liv, der gennem tiden har sat aftryk, og som giver os en stedbunden identitet, et særligt tilhørsforhold og en kulturel forbundenhed.
Vi mener, at museer – små som store – har potentiale for at være relevante samtidsaktører, og vi ser her museernes stedbundenhed og de danske museers forskellighed som en styrke.
Museer som demokratiske mødesteder
I en tid med polarisering er museer nogle af de få institutioner, hvor folk mødes på tværs af politiske, kulturelle og sociale forskelle. Her kan vi spejle os i hinandens historier, opleve uenighed og nysgerrighed på samme tid.
Kulturarv handler ikke kun om bevaring, men også om deltagelse. Alle har ret til at opleve, fortolke og være med til at forme, hvordan kulturarven bruges og herigennem indgå meningsfulde fællesskaber. Kulturarv bliver stærkest, når den opleves som noget, vi skaber og ejer i fællesskab.
På Mark - Museet for en Ny Danmarkshistorie samskaber vi. Det er en del af vores dna. Men det springende punkt er her, at for os handler samskabelse ikke kun om at lave noget sammen, men om at forandre, hvem der har magten til at definere og skabe, hvad der er vigtigt.
Når museer inddrager borgere i indsamling og formidling, udvider vi definitionen af kulturarv. Og når processen holdes åben, bliver kulturarven et redskab til at styrke demokratiet, fordi den er mangfoldig, kan deles og forhandles.
Små museer – stor betydning
Heri består også forskellen på og samspillet mellem de små og store museer.
De store museer kan favne de lange linjer, de nationale fortællinger og de spektakulære udstillinger, som samler mange. Imens er de små museer vævet ind i lokalsamfundene, hvor relationer og ejerskab vokser.
Uden de små mister vi nærheden og de konkrete afsæt; uden de store mister vi de brede perspektiver. Kulturarven har brug for begge typer museer, hvis den skal være relevant, relationel og fællesskabende.
Museumsreformen handler i høj grad om, hvordan vi i Danmark organiserer og prioriterer ressourcer til museerne. Debatten handler ofte om institutionerne og samlingernes betydning lokalt, nationalt eller internationalt, men sjældent om indholdet, museers rolle og værdiskabelse.
"Museerne er ikke konkurrenter i et marked. Vi er kollegaer med en fælles opgave.
Hvis man reducerer museer til virksomheder, der skal måles på overskud eller besøgstal, mister man pointen. I sidste ende handler det om, at retten til kulturarv er en menneskeret. Den er ikke noget, der kan forbeholdes bestemte samfundslag, geografiske områder eller institutioner – heller ikke kun museer med ’de rigtige’ besøgstal.
Hvis de små museer forsvinder, og med dem adgangen til kulturarv i hverdagen, mister vi en hel dimension af vores demokrati. Det svarer til at rive landsbykirkerne ned og sige: »I kan da bare køre til domkirken«.
Historien bliver smallere og mere ensrettet, lokalsamfund mister demokratiske mødesteder, og kulturarven centraliseres for de få. Hvis vi gør det til en konkurrence, hvor nogle museer skal vinde på bekostning af andre, så taber vi som samfund. For ingen enkelt institution kan rumme hele bredden af kulturarven.
Kulturarven er ikke ensrettet, og det skal museerne heller ikke være
Kulturarven spænder fra vikingeskibe og national kunst til lokale håndværkstraditioner og industrihistorie. Et balanceret museumslandskab kræver samarbejde og synergi: At store og små museer spiller sammen, deler viden og ressourcer og i fællesskab, gør kulturarven tilgængelig for alle med hver vores erfaringer og styrker.
For museerne er ikke konkurrenter i et marked. Vi er kollegaer med en fælles opgave.
I dag står vi i kriser på flere fronter: klimakrise, krig i Europa, social polarisering og økonomisk usikkerhed. Og så bliver bredden af museerne og samarbejdet herimellem vigtigere end nogensinde.
Museerne er fællesskabsinstitutioner, der skaber forbindelser mellem mennesker, steder og historier og bidrager til et stærkt ’vi’, som kan bære os gennem usikre tider. Det er vores demokratiske forpligtelse.
Alt i alt kan det ikke understreges nok, at den lokale kulturarv er lige så vigtig som de store nationale fortællinger. De store kan ikke erstatte de små; uden dem bliver der stille i hverdagen, som landsbyer uden lyden af kirkeklokker.
SAMSKABTE SAMLINGER
- når museet og borgerne skaber kulturhistorie sammen
Hvordan kan museer blive mere bæredygtige – socialt og kulturelt? Det spørgsmål har Furesø Museer/ Immigrantmuseet og Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie søgt at besvare med afsæt i projektet Samskabte samlinger.
Museerne har undersøgt, hvordan samskabelse og borgerdrevet videnskab kan være en vej til nye måder at samle, forstå og forvalte vores fælles kulturarv på.
I projektet er der blevet udviklet en model, der ser samskabelse som en cyklisk proces med forskellige faser og udtryk. Samtidig er der identificeret fire centrale faktorer, der har stor betydning for, hvordan samskabelsen forløber – og hvad den fører til: formål, varighed, motivation og museumsvanthed. De fire faktorer påvirker hinanden og skaber dynamikker, som både kan fremme og udfordre samarbejdet. Derfor er det vigtigt at finde den rette balance, når museer og borgere mødes om samlingen.
På baggrund af projektet præsenteres syv forskellige cases, som hver især viser, hvordan samskabelse kan se ud i praksis – fra fælles refleksioner over, hvad der bør samles ind, til medskabelse af genstande, der måske en dag bliver en del af fremtidens museum.
Samskabte Samlinger er et åbent eksperiment og en invitation til at gentænke, hvem der skaber kulturarv – og hvordan vi gør det sammen.
MUSEUM NEXT
I februar 2025 deltog Mark Museet i en online konference sammen med næsten 1500 andre museumsansatte fra hele verden. Konferencen blev faciliteret af MuseumNext - en sammenslutning, der arbejder for at museer i hele verden kan dele deres viden og erfaringer og lære af hinanden gennem online events. Følg linket her til youtube videoen, hvor du kan høre Anna Louise Siggaard fortælle om, hvordan Mark Museet arbejder for at skabe håb hos unge i forhold til klimaforandringer og miljømæssige udfordringer gennem deltagelse og inddragende aktiviteter med afsæt i vores historie.
MuseumNext blev grundlagt i 2009 i England af en gruppe museumsledere, formidlere og innovatører. Sammenslutningens formål er at finde svar på spørgsmålet: "Hvad er næste skridt for museer?"
KULTURSKABERE
I oktober kulminerer det spændende samarbejdsprojekt ”Kulturskabere” mellem Mark, Museum Give, Grindsted Erhvervsskole og Støtteforeningen Karensmindes Venner. Her vil unge fra erhvervsskolen og skoleelever fra Grindsted Friskole arbejde sammen om at bygge et fårehus i bindingsværk og med stråtag på Museumsgården Karensminde.
Kulturskabere har til formål at skabe bro mellem unge på erhvervsuddannelser og skoleelever fra 5. klasse, hvor de i fællesskab arbejder med gamle håndværk og erhverv. Projektet giver de unge fra erhvervsskolerne mulighed for at påtage sig rollen som undervisere, når de guider skoleeleverne igennem byggeriet af fårehuset. Eleverne vil bl.a. snitte nagler, bygge, male og samarbejde for at skabe det færdige fårehus, som vil stå som et mindesmærke for deres indsats.
Byggeriet foregår den 3., 10. og 24. oktober, og det er en del af en større indsats for at vække skoleelevers interesse for håndværksfagene og de muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder. Der er samtidig et ønske om at styrke bevidstheden om faglig stolthed og vigtigheden af håndens arbejde, som i stigende grad oplever vigende interesse. Og hvem er bedre til at præsentere fagene, end eleverne selv!
Projektet er et pilotprojekt, der undersøger potentialet i at samskabe sammen med unge fra erhvervsuddannelser og pensionerede håndværkere fra Støtteforeningen Karensmindes Venner. Forhåbningen er, at det kan udvikles til et fast tilbud på museerne, der kan formidle håndværk på en måde, der inspirerer skoleelever og giver dem en positiv oplevelse med erhvervsfagene.
HOPE AND DESPAIR
Hope & Despair er et dansk-tysk Interreg-projekt (EU-program, der understøtter regional udvikling), hvor syv forskellige museer, som formidler 2. Verdenskrig, skal samarbejde om at gentænke formidling og tiltrække nationale og internationale gæster. Tilsammen kan de syv museer og lokationer skabe en større fælles tiltrækningskraft og samtidig udforske et hidtil uudnyttet potentiale i de historiske forbindelser på tværs af landegrænser.
Tre turismedestinationer skal være med til at bære fortællingerne ud, mens fire vidensinstitutioner byder ind med hver deres specialkompetence inden for udstillings- og formidlingsteknikker, der skal sikre nutidig, relevant og attraktiv formidling – også på rejsen mellem lokationerne.
Fra Mark deltager museumsinspektør Rikke Olafson i ”Hope & Despair” . Rikke vil bl.a. deltage i at udvikle attraktive og spændende skoleforløb til udskolingen sammen med danske og tyske kollegaer. Derudover er Rikke interesseret i de spændende dynamikker og forskelligheder, der er i at samarbejde med tyske kollegaer, der har en anden tilknytning til og forståelse af historien om 2. Verdenskrig.
Øvrige partnere i Hope & Despair er KZ-Gedenkstätte Neuengamme, Jüdisches Museum, KZ-Gedenkstätte Husum-Schwesing, KZ-Gedenk- und Begegnungsstätte Ladelund, Frøslevlejren, Staldgården Museum Kolding, Trekantområdet, Destination Sønderjylland, Flensburger Förde, UC Syd, Europa-Universität Flensburg, Fachhochschule Kiel og Designskolen Kolding.
Projektet er støttet af Interreg Deutschland-Danmark.
Klik her og læs mere om projektet og hold dig opdateret på udviklingen.
PLASTIK PÅ MUSEUM
Det virker måske ikke umiddelbart som noget, der kunne blive en bevaringsværdig museumsgenstand, men plastik udgør efterhånden en stor del af museernes samlinger. Fx legetøj af plast, hårspænder af plast, som skal efterligne skildpaddeskjold m.v., bliver efterhånden en del af vores kulturarv.
Visse typer plastik nedbrydes imidlertid hurtigt, hvis de opbevares, håndteres eller udstilles uhensigtsmæssigt. Mark har i samarbejde med VejleMuseerne undersøgt, hvordan man bedst bevarer genstande af plastik og i den forbindelse udarbejdet en manual, som kan vejlede andre museer i en hensigtsmæssig tilgang til de historiske plasttyper, som man kan forvente at finde i de fleste kulturhistoriske museers samlinger.
Manualen er udført som del af projektet ”Præventiv bevaringsstrategi for plastmaterialer” gennemført i 2022 og 2023 med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til samlingsvaretagelse. I projektet blev plasttyper i over 300 genstande fra henholdsvis Mark – Billund Kommunes Museer og identificeret og analyseret med FTIR (Fourier Transform Infrarød Spektroskopi). På baggrund af analyseresultaterne adresseres en række anbefalinger i henhold til genstandenes bevaring, tilstandsvurdering og registrering heraf.
