Job
No new jobs are currently available
Vil du være markarbejder?
Ansøgningsfrist: 29-05-2023.
Er du passioneret, modig og elsker udvikling? Mener du, at museer skal være en aktiv samfundsaktør, der bevæger? Er du en stærk projektleder? Kan du lide at møde mennesker fra lokalområdet og hele verden og deltage i et aktivt kulturmiljø? Og har du en museumsfaglig relevant uddannelse og profil, der passer til stillingen – så er dette job måske noget for dig:
Mark | Billund Kommunes Museer søger en museumsinspektør på fuld tid.
Ph.d.-grad. er et plus men ikke et ufravigeligt krav.
Et museum i bevægelse
Mark | Billund Kommunes Museer er hele Billund Kommunes museum – og et museum, der i bevægelse - og som bevæger.
Mark er Museet for en Ny Danmarkshistorie. Områdets historie er et spejl på 400 års danmarkshistorie, fordi det fortæller om udviklingen fra landbrugsland, til industrination og turismedestination frem til udviklingen af det velfærdssamfund, vi har i dag.
Museet ligger på en mark, som er et afgrænset og foranderligt stykke land, hvor mennesket sætter aftryk - før i tiden, i dag og i fremtiden. Ligesom områdets engvandingskanaler, plantager og hede, industrikomplekser som Grindstedværket og LEGO - Billund Lufthavn og store turistattraktioner.
Mark gentænker selve museumsinstitutionen. Vi samler mennesker på tværs af tid og sted og skaber bevægelser og bruger det til at engagere os selv og andre i meningsfyldte fællesskaber drevet af passion og holdninger.
Vi står midt i udviklingen af fremtidens museum: Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie, og vi sigter - med afsæt i en ambitiøs museumsvision og -prospekt - mod realisering af en nytænkende og international museumsattraktion.
Vi er en projektorganisation med stort ’P’ med flad struktur, klare mål og strategier - og højt til loftet. Det betyder, at du skal kunne trives i en dynamisk hverdag med mange forskelligartede opgaver, roller og mål.
Vi ser store potentialer i at arbejde på tværs af museale kerneopgaver og anerkender museers unikke position i oplevelsesøkonomien. Du har derfor blik for den store sammenhæng mellem museumsfaglige opgaver og lyst til at (ud-)forske både den museale og kommercielle museumsmark.
Vi anerkender hinandens kompetencer og tror på samskabelse og samarbejde som en nødvendig vej til målet. Og sætter det gode kollegaskab højt.
Kvalifikationer
Vi søger en Mark-arbejder i vores tværfaglige team. Dine opgaver omfatter:
Som museumsinspektør indgår du som museets ankerperson i et internationalt og tværinstitutionelt partnerskab i det nyopstartede 3-årige Interreg-projekt: ’Hope and Despair’.
Som del af inspektørgruppen vil du udvikle og udføre faglige kurateringsopgaver, tage del i museets forskningsprojekter samt være projektleder på udvalgte museumsaktiviteter.
Som kollega indgår du i vores arbejdsteam, hvor alle bidrager med det, der gør, vi når vores fælles mål.
- Du er stærk fagligt – gerne inden for flere discipliner - og du tør bringe din viden og dig selv i spil.
- Du arbejder klogt, fordi du anerkender egne kompetencer og også andres – og indgår i stærke og givende samarbejder – for at nå vores fælles mål.
- Du er en stærk projektleder.
- Du er udviklingsorienteret og sikker både i udvikling og afvikling.
- Du samarbejder gerne og godt med forskellige aktører.
- Du kan se dig selv i vores mission, vision og værdier.
- Du har erfaring med kuratering.
- Du er god til at kommunikere og skabe begejstring for egne og andres idéer.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring inden for fundraising og forskning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat fra 1. august eller efter aftale.
Yderligere information - Læs mere om Mark | Billund Kommunes Museer: www.markmuseum.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Museumsleder Carina Serritzlew: cse@billund.dk og 2176 7897.
Ansættelsesudvalget består af desuden af museumsinspektør Anna Louise Siggaard og museumsinspektør Jonas Hørup Ruskjær samt Signe Marie Smidt, strategisk udviklingskonsulent i Billund Kommune.
Ansøgningsfrist: d. 29. maj, 2023 kl. 23:59.
Anfør: ’Museumsinspektør’ i titelfeltet.
Vi afholder 1. samtale d. 9. juni/ uge 21 og 2. samtale d. 13.6/ uge 22. Der skal fremlægges mindre oplæg i forbindelse med 2. samtale. Jobstart d. 1. august 2023 eller efter aftale.
Mark | Billund Kommunes Museer ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler samfundet generelt og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Der vil i forbindelse med ansættelserne indhentes straffe- og børneattest.