Samarbejde med skoler og elever
Søgte du skoletjenestetilbud? Klik her for at gå til vores skoletjenestetilbud
Markarbejde sammen
Mark er blandt andet en del af Relationsnetværkets initiativ, 'Virksomheder adopterer skoleklasser', ligesom vi samarbejder med Intrface om at udvikle skoleforløb til både grundskole og gymnasiale uddannelser.
Hvert år deltager elever fra Grindsted Landbrugsskole i et kontinuerligt forløb, hvor de følger årets gang på et historisk traditionelt landbrug.
Udstillingen ’Min by i udvikling’ er skabt sammen med en skoleklasse fra Grindsted Privatskole. Skabelsesprocessen er efterfølgende videreudviklet til et skoletjenesteforløb. Læs mere om skoletjenesteforløbet her.
Har I ideer til et samskabelsesprojekt, tager vi meget gerne imod henvendelser på museet@billund.dk.
Museet skruer op for levendegørelsen
En særlig ting, der adskiller Museumsgården Karensminde fra mange andre besøgssteder er, at det er et levende besøgssted: her udstilles ikke bare landbrug – her drives landbrug, som man gjorde det i 1930-1955 med dyr, planter og en grå Ferguson, som kører præcis lige så godt, som den gjorde, da den kom til gården i 50'erne.
Levende sommer
Sommeren 2023 bød på en særlig form for levendegørelse. Museets bidrag til programmet for Sommersjov 2023 (aktiviteter i kommunen tilrettelagt børn i skolealderen) gik under titlen ”Feriebarn på Karensminde”, og centrerede sig om både levendegørelse, indlevelse og rollespil. Under vejledning fra museets formidlere fik børnene tildelt hver deres rolle som et "barn fra byen", der kom på ferie på landet, for at komme ud i den friske luft – og måske blive fedet lidt op. Medlemmer fra Støtteforeningen Karensmindes Venner oplærte børnene i at være barn i gamle dage med alt, hvad dertil hører af pligter og gøremål.
Vi oplevede et utroligt engagement fra deltagerne, som var børn fra 7-12 år. De var aktive medskabere af en fortælling, hvor de hver især var et feriebarn fra enten København, Odense, Aarhus eller Sydslesvig i 1950. De valgte et navn og en familiehistorie og fik et skilt om halsen, så de kunne "rejse" med toget og rutebilen til Karensminde.
I samværet med "køkkenpigerne" og "karlene" på Karensminde indgik de naturligt i arbejdsgangene og gav efterfølgende udtryk for, at de havde lært meget mere om historien på den måde.
Det, at hvert barn selv skulle leve sig ind i rollen og forestille sig at have et hjem i 1950, gjorde pludselig historien meget konkret: Hvordan så en lille københavnerlejlighed ud med lokum i gården? Hvordan var det, når man skulle tisse om natten? Hvor mange boede man sammen? Hvorfor kom der feriebørn fra Sydslesvig? Hvordan har man det, når man har siddet i mange timer alene i et tog, og man ikke kender nogen, og ikke ved, hvem der henter én, og der ikke er telefoner?
Sommersjov-aktiviteten løb over to dage, men børnene inviteredes til at komme og træde i karakter så ofte, som de lystede henover sommeren.
Levendegørelsen fortsætter
Som historieformidlere har vi helt klart fået blod på tanden i forhold til at bruge rollespil aktivt fremover som et led i vores udvidelse af konceptet ’et levende museum’. Vi oplever, at børnene virkelig lever sig ind i fortællingen og derigennem får spurgt ind til en hel del flere historiske detaljer og begivenheder, end vi som formidlere normalt ville sætte på dagsordenen til deres aldersgruppe. I fremtiden ønsker vi at gentage succesen, og har især fokus på at udvide målgruppen, så vi også får de unge engageret i vores levende Danmarkshistorie.
