Sære udstillinger?

Jeres fortid - vores fremtid

Jeres fortid – vores fremtid! Det er titlen på denne udendørs særudstilling, som er blevet til i et samarbejde mellem 7. klasse ved Grindsted Privatskole og Mark gennem konceptet ”Virksomheder adopterer skoleklasser”, som faciliteres af Relationsnetværket.

Hvert skilt står som om det er vokset op af jorden, og det virker langt fra tilfældigt, når der på et af skiltene står, ”Hey du! Jeg er ikke din skraldespand! Hilsen Moder Natur.” Moder Jord har gang i en demonstration med hjælp fra 7. klasse ved Grindsted Privatskole. Denne ’skilteskov’ er et frirum, hvor eleverne har fået mulighed for at sige deres mening højt. Og det gør de med mod, engagement og handlekraft.

Udstillingen handler om menneskets aftryk på naturen – et emne, som Mark har taget til sig som et hovedtema i formidlingen af den lokale kulturhistorie, fordi det sender rødder ind i alle museets ansvarsområder: landbrug, industri og turisme. Landskabet omkring os er skabt af mennesker. Heden, markerne, plantagen er alle eksempler på kulturlandskaber og ikke natur. Industrien har påvirket miljøet i mange henseender og det gør turismen også. Med disse ansvarsområder har museet forpligtet sig til at forholde sig til begrebet bæredygtighed.

En bæredygtig udvikling er noget, der betyder noget for os alle og det er noget, der optager de unge, når de tænker på deres fremtid. Det blev tydeligt for museumsinspektør, Anna Louise Siggaard, da hun for nogle måneder siden havde 7. klasse med på en lille gåtur rundt om heden, gennem plantagen, henover marken og ned omkring åens vand ved Syrenøen ved Museumsgården Karensminde. Gåturen blev til en snak om, hvordan naturen har det lige nu, og hvad kan vi gøre, for at naturen får det bedre. Samtalen plantede ideen om denne udstilling.

Det, at lytte til lydfilerne, som ligger bag QR-koderne på skiltene, bevæger. ”Skal vi bare lukke Grindsted ned?” er der en, der spørger med tanke på debatten om forureningen fra det gamle Grindsted værk. Sætningen udtrykker på en gang frustration og afmagt, og det er netop det, der har været meningen med denne udstilling og en stor del af museets dna: At give vores borgere et rum til at udtrykke sig, et sted hvor det kan opleves og vække genklang hos andre borgere – både unge og gamle. Samtidig bliver vi gjort opmærksomme på de handlemuligheder der rent faktisk er, for at efterlade jorden bedre end vi modtog den, og det giver håb.

Baggrundsfakta

Udstillingen er udendørs og således frit tilgængelig og egnet for alle over 12 år med interesse for samfundsdebat med særligt fokus på klima og bæredygtighed. Vi opfordrer til at man lytter til, hvad eleverne har at sige. Den er en del af museets mission om borgerinddragelse og samskabelse samt et ønske om et stadig større fokus på klima og bæredygtighed som en integreret del af museets virke.

Fra enggård til museumsgård - og hvad så?

I udstillingen 'Fra enggård til museumsgård' får du forklaringen på, hvad det er for et museum, du er kommet til. Her oplever du Museumsgården Karensmindes udvikling gennem fire forskellige perioder i gårdens levetid. Gårdens historiske udvikling, skiftende funktion og betydning er en fortælling om dansk landbrugshistorie, som også indskriver sig i områdets industrielle udvikling og turisme.

Jorden bærer dit aftryk - hvordan det?

'Jorden bærer dit aftryk' har til formål at vise, hvordan menneskets møde med naturen skaber kultur. I Billund Kommune har naturen spillet en stor rolle historisk set, og det er netop denne vigtige forbindelse, der er udstillingens centrale afsæt. Naturen bliver i højere grad trukket ind og gives en plads i byrummet, og vi bygger faunapassager for at lade naturen få plads. Andre steder er vores aftryk blevet efterladt, og naturen overtager nu igen området.

Udstillingens åbning på havedagen den 12. juni 2022 er helt ideel, for netop den dag hædrer vi haver og natur. Med udstillingen sættes fokus på, hvor stor en betydning naturen fortsat har for kulturen og mennesket i Billund Kommune og i Danmark.

Mennesket og naturen - en roman af Hemingway?

Nej, det er en udstilling i laden.

Naturen har haft og har fortsat stor indflydelse på den måde, vi lever vores liv, indretter vores samfund på, og hvordan vores kultur vil udvikle sig. Naturen og klimaet skaber muligheder men også begrænsninger for menneskelig aktivitet og har påvirket vores brug af naturen, bosætningsmønstre og sociale forhold.

I vores samspil med naturen sætter vi aftryk. Du sætter aftryk med dine handlinger og din brug af naturen, og du er en del af en kultur og en historie.

Udviklingen fra 1600-tallet og frem til i dag på Billund-Grindsted egnen er ikke blot lokalhistorie men også danmarkshistorie. Områdets historie er et mikrokosmos af vores nationale fortælling. Det er en periode, hvor Danmark udvikler sig som landbrugsland og til en industrination og til det vidensamfund, vi har i dag, hvor vores moderne velfærdssystem og en øget velstand for stadig flere har givet mulighed for mere fritid og er forudsætningen for turisme i Danmark og i udlandet.

Mennesket har altid forsøgt at påvirke og udnytte naturen for at overleve, for eksempel ved at tænde ild og lave bål, ved at opdyrke jorden, udvikle fangstmetoder og holde dyr. Livet handlede om at overleve, og udnyttelse af naturen udgjorde eksistensgrundlaget. Havde man en god høst, fik man mad på bordet. Slog høsten fejl, var man truet på livet.

Med teknologiske fremskridt gik Danmark ind i en ny periode, nemlig industrialiseringen - en periode i den vestlige verdenshistorie, hvor man begyndte at udnytte naturens ressourcer i stor skala, som skabte større rigdom og velstand både på landet og i byerne. Det ændrede de sociale forhold, bosætningen og udviklede nye erhverv.

Med øget velstand fulgte også muligheder for stadig mere fritid. Naturen blev nu et rejsemål. Mens 1800-tallets københavnerplantager i området var for de få og velstillede, vandt masseturismen frem i løbet af 1960’erne med blandt andet opførelsen af Billund Lufthavn.

I dag er der fokus på at passe på naturen, rydde op i fortidens forureninger og udnyttelse af naturen, samtidig med at naturen også giver mulighed for rekreative formål, hvor man kan stresse af og komme i ro og balance. Bæredygtighed og økologi er blevet en livsstil, og der er opstået en autenticitetsbølge med ønsket om at ”vende tilbage til naturen”.

’Mennesket og Naturen’ stiller skarpt på menneskets brug og udnyttelse af naturen på tværs af tid, sted og mennesker.

Andelsbevægelsen - en bevægelse mod hvad?

Andelsbevægelsen er det vigtigste, der er sket på egnen, og derfor er dens historie vigtig at kende og forstå. I slutningen af 1800-tallet gik det ikke godt for Karensminde og de andre gårde her på egnen. Landbruget var i krise, og verdensmarkedet forandrede sig. Andelsbevægelsen ikke alene reddede egnens landbrug men gjorde det konkurrencedygtigt i hele verden. Andelsbevægelsen var også årsagen til, at egnen blev industrialiseret og at nogle af Danmarks og verdens mest avancerede fabrikker ligger i Grindsted og Billund. Andelsmøller, andelsmejerier, andelsslagterier og brugsforeninger skød op over alt på egnen. Efter Anden Verdenskrig var der igen problemer her på egnen, da de store eksportmarkeder mere eller mindre var lukket ned. Men den amerikanske Marshallhjælp hjalp egnen på fode igen. Landbruget fik moderne traktorer og maskiner som et resultat af hjælpen. Nede i maskinhuset finder du den grå Massey-Ferguson, der er den første type traktor på Karensminde.