Da En
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Kontakt

Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie

Billund Kommunes Museer

Morsbølvej 101, 7200 Grindsted

+45 79 72 74 90 | museet@billund.dk

Vedr. genstande:

+45 2032 4049 (hverdage 9-15)

Vedr. booking:

+45 2442 7328 (hverdage 9-15)

Følg os
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Følg os
Åbningstider

Sommer: Åbent i weekender og på helligdage, skolernes ferier samt hele august.
Vinter: Lukket efter 2. søndag i advent til og med uge 6. Åbent uge 7. Lukket indtil påske.

Da En
Dreng med trillebør sorthvid

Vinterferie

07.02.26 - 15.02.26

Der vil være aktiviteter og hygge på Mark og Museumsgården Karensminde hele vinterferien, 7.-15. februar, kl. 10-16. Tirsdag, onsdag og søndag tager Støtteforeningen Karensmindes Venner del i løjerne. Og HUSK FASTELAVN SØNDAG DEN 15. FEBRUAR! Entré for voksne: 65kr. Gratis for børn.

JYDEN HAN Æ STÆRK Å SEJ!

Er du også det? Find ud af det i vinterferien, når vi udfordrer med styrkeprøver for hele familien! For måske kan du løfte jern nede i fitnesscentret, men kan du også løfte to fulde mælkejunger på en gang og slynge dem op på ladet af en vogn? Kan du gå 5 meter med et åg med spande fulde af sand? Hvor langt kan du køre med en trillebør? Afprøv din råstyrke og se, om du havde klaret mosten på bondegården i gamle dage.

Du kan også prøve Støtteforeningen Karensmindes Venners spritnye kraftprøvemaskine! Se, om du kan banke så hårdt med hammeren, at klokken ringer. Hvis én i familien får klokken til at ringe, får alle familiemedlemmer under 18 år en præmie.

Vi pynter op til fastelavn

Når I er blevet trætte i armene, kan I sætte jer og hygge med at lave fastelavnspynt. Der er hele tre fastelavnstønder, der skal pyntes. Når I har været med til at pynte fastelavnstønden, får I en fribillet for to voksne + børn til fastelavnsfest søndag den 15. februar.

Besøg af Karensmindes Venner tirsdag og onsdag

Tirsdag den 11. og onsdag den 12. februar skaber Støtteforeningen en helt særlig atmosfære på museet med aktiviteter, der giver et levende indblik i historien. I stuehuset kan man blandt andet opleve håndarbejde og traditionel madlavning.

I træværkstedet bygges der flyvemaskiner, og i smedjen kan man prøve kræfter med at lave hjerter i jern. Derudover kan I være med til:

  • Prøvesmagning på grønkålssuppe kogt over bål
  • Kvashugning
  • Brændehugning
  • Kalvetræk kl. 11
  • Nedskydning af dåser med bolde.
  • Gamle lege og legeredskaber

Hyggelige smagsoplevelser

I Kaffestuen sælges lun frokost ligesom vaffelboden er åben tirsdag og onsdag. Tag picnickurven med, hvis I kommer en af de andre dage, og sæt jer i laden og nyd en rundtenom.



Hestevognsture tirsdag, onsdag, fredag og søndag

Karensmindes Venner spænder de jyske heste for vognen og kører i fast rutefart gennem den idylliske plantage.

FASTELAVNSFEST 15. FEBRUAR

På Museumsgården Karensminde fejres fastelavnssøndag med tøndeslagning på gårdspladsen, hvor Karensmindes Venner stiller op med de tre tønder, som I har hjulpet med at pynte i løbet af ferien. I laden uddeler Karensmindes Venner boller og saftevand til deltagerne.

Tøndeslagningen bliver inddelt i følgende aldersgrupper:

0-6 år: kl. 11.30

7-12 år: kl. 12.00

13 år <: kl. 12.30

(Forbehold for ændringer)

Billetter købes i Udstillingsbygningen ved p-pladsen. Der er som altid gratis adgang for børn og unge under 18 og en voksenbillet koster 65kr.